Urte Lektion fra A - Z


Kalmus
Acorus calamus (var. americanus)
1,5 m. Krybende jordstængel og lange spidse blade der ligner irisblade. Grønligt blomsteraks. Rodstokken med stærk smag.
Dyrkning: Vand-sumpplante, i fuld sol. Kan trives i et fugtigt halvskygget staudebed, men da uden blomstring.
Krydderi: Anvendes som aroma i visse alkoholiske drikke og snacks m.m. Bruges som erstatning for ingefær, kanel og muskat. Rodstokken kandiseres.
Medicinsk: Stimulerer fordøjelsen, letter luftafgang og afslapper tarmene, mod svimmelhed, beroligende og stimulerende, kraftig appetitvækkende, mod feber, tandpine, bakteriedræbende, sænker blodtrykket, mod glemsomhed m.m.
Planten er forbudt af bl.a. den danske levnedsmiddelstyrelse i doser over 1 mg./kg. i fødevarer. Grunden er indholdet af beta-asaron = cis-isoasaron, som er kræftfremkaldende. Dette stof findes ikke i den amerikanske type Acorus calamus var. americanus, som er den sort vi har anskaffet og dyrker.
Kosmetisk: Hudlotion, tandpulver.
Diverse: The, snaps, termit og myremiddel, fiksativ til potpourri.
Staude.


Kantbæger
Nicandra physaloides
130 cm. Store ovale blade og klokkeformede blålilla blomster.
Dyrkning: Sol.
Medicinsk: Mod lus.
Naboplante: Skulle dræbe hvide fluer.
Diverse: Insektmiddel.
1-årig, selvsåning.



Kartebolle, gærde
Dipsacus fullonum
2 m. Tornede blade og store tornede blomster.
Dyrkning: Sol.
Medicinsk: Tonikum til lever og mave.
Kosmetisk: Neglerødder, bygkorn.
Diverse: Dekoration, karte uld.
Staude.



Kattefod
Antennaria dioica
20 cm. tæppedannede urt med sølvfarvede blade og røde eller hvide blomster.
Dyrkning: Sol, let jord.
Medicinsk: Lever og galdeblæreproblemer, gulsot, diarre.
Staude.



Kattehale
Lythrum salicaria
1,2 m. Høj smal plante med lyst røde blomster på lange aks.
Dyrkning: Sol, halvskygge, gerne fugtigt.
Medicinsk: Diarre, dysenteri, gulsot, hæmorider, kraftig menstruation, bakteriehæmmende.
Kosmetisk: Opstramning, rynker, hårglans.
Staude



Katteurt, japansk
Schizonepeta tenuifolia
50 cm. Spinkel urt med hvide blomster.
Dyrkning: Sol.
Medicinsk: Forkølelse, hovedpine, bylder, udslæt, kløe, bakteriehæmmende.
1-årig.



Khella
Ammi visnaga
1 m. Frodig skærmplante med et væld af små hvide blomster.
Dyrkning: Sol.
Medicinsk: Vanddrivende,   mod nyre og blæresten, krampestillende, astma, kighoste og bronkitis, modvirker forkalkning, muskelafslappende, øger blodforsyningen til hjertet.
Diverse: Frøstilke bruges som tandstikker.
1-årig (2-årig i mildere klima end her).



Knoldet Brunrod
Scrophularia nodosa
1.5 m. Opret mørkegrøn urt med mængder sf små brunlilla blomster. Lang blomstringstid.
Dyrkning: Sol, halvskygge, fugtigt.
Medicinsk: Blodrensende, tonikum, smertestillende ved hud og lymfeproblemer, eksem, psoriasis, bylder, øger blodcirkulation.
Diverse: Biplante.
Staude.



Kobjælde, opret
Pulsatilla vulgaris
45 cm. Roset af stærkt indskårne, grågrønne blade og store violette blomster.
Dyrkning: Sol og veldrænet jord.
Medicinsk: Hoste, søvnløshed, præmenstruelle problemer, kramper, hovedpine, hudinfektioner. Temmelig giftig især som frisk
Diverse: Biplante.
Staude.



Hulkravet kodriver
(Skt.. Peters nøgler - Himmelnøgle - Vor Frues Nøgleblomst)
Primula veris

Hulkravet kodriverEn op til 30 cm. høj plante med en frodiggrøn bladroset ved jorden, der er stedsegrøn under beskyttede forhold.
Blomster er gule med orange pletter indeni og har en karakteristisk sød duft.
Den blomstrer som en sand forårsbebuder omkring maj, med blomsterstandene højt løftet. I Spanien og Italien kaldes den for primavera, der betyder forår.

Den vokser vildt i Europa og Vestasien, men herhjemme er den efterhånden så sjælden, at den ikke bør indsamles vildt, men dyrkes.

Den egner sig til at stå mellem buske og træer. Den kan også klare sig i en blomstereng og mellem græs der bliver klippet eller afgræsset.
Blomsterne bruges i vin, the, snaps, syltetøj og kandiseres. Unge blade og blomster spises i salater. Bladene kan stuves, bruges i farsretter og pandekager m.m. Tørrede eller friske blade bruges som te erstatning.
Blomst og rod i potpourri.

Roden er slimløsende og vanddrivende, og anvendes ved hoste og gigt. Bladene har samme virkning, men svagere.
Blomsterne er beroligende, krampeløsende, betændelseshæmmende og modvirker frie radikaler. De bruges ved søvnløshed, hyperaktivitet, stress, astma, bronkitis, allergi, hovedpine og feber. Som omslag mod rynker, bumser, fregner, migræne og solskoldning.
Bladene er meget c-vitaminholdige.

Virkningerne er temmelig velundersøgt i nyere tid.
Må ikke bruges ved graviditet, aspirin allergi (da den indeholder salicylsyrer) eller sammen med antikoagulationsmidler. Store doser kan give diarre og opkastning. Kan hos enkelte mennesker give hudirritation, hvilket dog ikke er så udtalt som hos visse andre arter af primula. Den danske levnedsmiddelstyrelse angiver 0,1 gram af blomsterne som højeste daglige dosis. Den tyske angiver 1 gram af roden som højeste daglige dosis.

Kodriver blomsterI lighed med en del andre primula arter foretrækker den en god fugtig muldjord i halv til helskygge et køligt sted, men den tåler bedre tør jord end de andre primulaer. Efter blomstringen bør den ikke tørre så meget ud at rosetten visner, da det går ud over næste års blomstring. Den bliver sjældent ret gammel, hvis den ikke bliver flyttet ca. hvert andet år.
Den formeres nemt ved deling, eller ved at så de friske frø overfladisk i juli. Gemmer man frøene går de i dvale, og skal så udsættes for kulde for at spire. Dette gøres nemmest ved at så dem om efteråret eller tidligt forår. De spirer ikke ved temperaturer over 20 grader C.

Kodriver hører til planeten Venus og vædderens tegn (Culpeper), i følge sigøjnerne hører den til vandmandens tegn. Det er alfernes urt. Den voksede oprindeligt op der hvor Skt. Peter tabte nøglerne til himlens port.


Kongelys, filtet
Verbascum thapsus
2 m. Stor roset af lysegrønnedunede blade og et væld af gule blomster på lange stængler.
Dyrkning: Sol, let jord.
Medicinsk: Slimløsende, hoste, nervøse spændinger, søvnløshed.
Kosmetisk: Blødgørende, lysner hår.
Diverse: Likør, biplante, tobak, homøopati, lampevæger, dekoration.
2-årig.

Kongelys, storblomstret (Ulbladet kongelys)
Verbascum densiflorum
Som Filtet Kongelys, men meget større blomster.



Kongelys, mørk
Verbascum nigrum
60 cm. Næsten glatte mørkegrønne blade med rødlige midternerver og små gule blomster.
2-flerårig


Korsknap
Glechoma hederacea
40 cm. Krybende rodslående urt med blålilla blomster.
Dyrkning: Nem bunddække i både sol og skygge..
Krydderi: Salat, sauce.
Medicinsk: Forårskur, hoste, bronchitis, mavekatar, blærebetændelse, nyresten, tonikum, blodrensende, vanddrivende, menstruationssmerter.
Diverse: Øl.
Staude.



Korsvortemælk
Euphorbia lathyris
1 m. Søjleformet plante med korsstillede blade og grøngule blomster.
Dyrkning: Sol, let jord.
Medicinsk: Giftig!
Naboplante: Afskrækker Mosegrise og muldvarpe.
2-årig.



Kortlæbe, klase (Wood Sage)
Teucrium scorodonia
1 m. Frodig buskagtig urt med små gule blomster.
Dyrkning: Let.
Medicinsk: Tonikum, blodrensende, vanddrivende, feber, menstruationsfremmende.
Diverse: Øl.
Staude.



Kortlæbe, ædel
Teucrium chamaedrys
50 cm. Lille buskagtig staude med lilla blomster. Ofte brugt som lav klippet hæk.
Dyrkning: Sol.
Medicinsk: Appetitløshed, bronchitis, fordøjelsesbesvær, diarre, podagra, vanddrivende, bakteriehæmmende, slankende. Forbudt indvortes af Levnedsmiddelstyrelsen.
Staude.



Kransbørste
Clinopodium vulgare
45 cm. Mynteagtig urt med lyslilla blomster.
Dyrkning: Nem.
Krydderi: Salat.
Medicinsk: Forbedrer fordøjelsen, åndenød, melankoli.
Diverse: The.
Staude.



Kransburre, (White Horehound)
Marrubium vulgare
50 cm. Hvidfiltede blade og små hvide blomster i kranse.
Dyrkning: Sol, let jord.
Krydderi: Kandiseret.
Medicinsk: Tonika, hoste, bronchitis, astma, slimløsende, muskelafslappende, ormemiddel,
feber, eksem, fordøjelsesfremmende, afførende, helvedesild.
Diverse: Likør, øl.
Staude.



Krap
Rubia tinctorum
1 m. En klatrende urt der minder om en snerre. Meget små gule blomster
Dyrkning: Sol let jord.
Medicinsk: Mod nyresten, forstoppelse.
Diverse: Farveplante.
Staude.



Olieplante
(Ricinus, Kristpalme)

Ricinus communis

KristpalmeI troperne kan denne iøjnefaldende plante blive til et træ på op til 12 m. Her i Danmark dyrkes den oftest som etårig solitærplante, der med lidt held bliver ca. 2 m. høj på en sæson. Den kan dog også dyrkes som flerårig, hvis den står frostfrit om vinteren.
Bladene bliver op til 60 cm. i diameter. Blomsterstanderne består af knap så iøjnefaldende han- og hunblomster, der afløses af store piggede frugter med 3 frø i hver.

Vi dyrker den rødlige sort kaldet "var. Carmencita", Den har rødlige blade og højrøde frugter. Den er desuden hurtigere til at modne frø end de andre sorter. Den kan anbefales i frostfri havestuer, og som stueplante hvis man klipper den med mellemrum. Derudover kan den give et overordentligt eksotisk indslag i haven om sommeren.

Planten er blevet dyrket i over 6000 år især til lampeolie og kosmetik. I nyere tid er den dampede olie fra frøene dog blevet kendt som amerikansk olie, der er et meget kraftigt afføringsmiddel.. Ricinus-skrå (presseresten fra udvinding af frøolien) var indtil for nogle år siden en stor del af danske køer's kost. De blev også brugt som gødning. I dag har vi fundet billigere foderkilder.
Olien bliver brugt i visse præcisionsmaskiner som et effektivt brændstof, og til sæbe.

Hele planten er meget giftig, især frøene. 1 frø er efter sigende nok til at slå et barn ihjel. Frøene er store og smukt hvid-brunspættede. De ligner dog heldigvis ikke andre spiselige ting. For nogle år siden havde vi sået en del frø, hvoraf en del til vores store irritation, blev fjernet af mus. Et par dage efter vaklede en mus mere død end levende omkring mellem kasserne.

Dyrkes fra frø i april-maj. Frøene spirer hurtigt under lune forhold, især hvis de lægges i vand nogle timer først. De får meget hurtigt brug for at blive plantet op i større potter. Planterne hærdes omhyggeligt, inden de plantes ud efter grundlovsdag (5. juni) eller senere hvis det er køligt.
Planterne kræver sol, læ, varme, meget gødning og vand i veldrænet jord, hvis de skal trives optimalt. Nogle bruger at grave et hul på 1 m.'s dybde og fylde den nederste halvdel med staldgødning, for at få særlig store planter.
Vil man dyrke den i potte som flerårig, er man nødt til at hæmme væksten ved at klippe dem ned af og til, og spare lidt på gødningen, hvis de ikke skal blive for store. Her må man føle sig lidt frem. Tåler ned til frost, hvis luften ikke er for fugtig, men overvintres bedst ved 10-20 grader i et solrigt vindue.


Kulsukker, foder
Symphytum x uplandicum
1,2 m. Lange spidse blade og lilla bloster, sjældent gule eller blå.
Dyrkning: Sol, halvskygge, fugtigt.
Krydderi: Unge blade i salat.
Medicinsk: Knoglebrud, vævshelende, mavesår, rheumatisme, gigt, hudlidelser. Forbudt indvortes af Levnedsmiddelstyrelsen.
Diverse: Gødningsplante, svinefoder.
Staude.



Kulsukker, ru
Symphytum asperum
Som foderkulsukker, men mere blå blomster.



Kulsukker, læge
Symphytum officinalis
Som foderkulsukker, med vingede stængler.



Kvan, kinesisk (Dang gui, Dong quai, Kinesisk angelik, Female ginseng)
Angelica sinensis (polymorpha)
Ca. 1,5 m. Mørkegrønne meget indskårne blade og  grønlighvide blomsterskærme.
Dyrkning: Sol-halvskygge, næringsrig ikke for tør jord.
Krydderi: Blade og rødder i suppe, dog som medicin snarere end grønsag.
Medicinsk: Blodmangel, bleghed, tonikum, Mod for kraftig menstruation, øger blodcirkulationen og sænker blodtrykket, betændelses og bakteriehæmmende, mod leverbetændelse og rheumatisme. Skulle indeholde B12-vitamin (i følge Institute of Chinese Medicine, Los Angeles). Foreløbig forbudt af Levnedsmiddelstyrelsen (skal vurderes som novel (funktionel) food).
2-flerårig.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

26.12 | 09:09

Jeg synes det er en helt fanastisk side du har her. Den åbner mine øjne.

...
03.12 | 10:13

Gu´ hvor vi dog ligner hinanden Knus

...
01.12 | 08:29

Det tager du i stiv arm søde ved det. Jeg er altid i den anden ende Knus vi ringes ved. Ps. ha´en god 1. dec.

...
30.11 | 14:31

Nu ved jeg, hvorfor jeg er anderledes.
og nu ved jeg hvad jeg har brug for :)
Det du har skrevet er meget nyttigt..

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE