Lægebaldrian
Valeriana officinalis
Baldrianen står ligesom Kvanen med den nye bladroset og strutter af energi lige i øjeblikket. Den er så småt ved at sætte an til at blomstre med sine ca. 1,5 m. høje florlette rødlighvide blomsterstilke, Den er en meget kendt lægeplante, især som nerveberoligende middel. Man kan jo ligefrem købe den i pille og kapselform på apoteket og i helsekostbutikker.
Den er et nerveberoligende, søvndyssende, krampe og spændingsløsende middel. Den afslappende virkning er dog sådan at man ikke nødvendigvis bliver søvnig, hvilket vil sige at den kan bruges ved eksamens nervøsitet og lignende. Bruges ved søvnløshed, hysteri, kramper, smertefuld menstruation, hovedpine, fordøjelsesbesvær af nervøs oprindelse og nervøsitet m.m.
Hvad der er mindre kendt, er at bladene før i tiden blev brugt som salat om efteråret. Det drejer sig om de nye blade, der vokser frem om efteråret efter sommerens blomstring. I en dansk kogebog fra 30'erne fandt vi opskriften. Man skal ikke spørge levnedsmiddelstyrelsen først. De har nemlig forbudt den i fødevarer. Dette skyldes at den som alle krydderurter og lægeplanter kan være usund i for store eller langvarige doser.
I stedet for at købe de dyre kapsler, kan man lave sin egen tinktur. Dette gøres ved at grave en plante op nu og dele den. Den ene halvdel planter man igen, så man også har den næste år. Den anden halvdel skyller og renser man for jord og hakker i småstykker. Derefter puttes den i et lukket glas og dækkes med snaps. Det stilles mørkt og rystes jævnligt. Efter ca. 7 uger er tinkturen færdig, og kan eventuelt filtreres. Dosering: ca. 1 teskefuld 1-3 gange daglig.
Man kan lave tinktur af hele planten året rundt, men det bedste tidspunkt er forår og efterår. Man kan også året rundt, spise rødder, blade og blomster "on the rock's", hvis man ikke har for sarte smagsløg.
Vil man lave te af planten, bør det være koldudtræk i mindst 12 timer. Ellers er virkningen lidt tvivlsom.
Planten siges at være god for haven. Den tiltrækker regnorme, og er fuldstændig uimodståelig for katte. De bliver helt fra den, af den meget specielle duft (nærmest som gammelt læder) planten har. Det er også en meget smuk æterisk udstråling, planten har når den blomstrer.
Nævnes må det også, at den er en af de planter, man fremstiller biodynamiske præparater af.
Dyrkningsmæssigt bør den stå i god jord, i sol eller halvskygge. Den må ikke tørre alt for meget ud i varme sommerperioder. Den behøver dog langtfra stå i et sumpbed, som det mange steder anbefales, da det skyldes en forveksling med Hyldebladet Baldrian, der er en sumpplante. Denne plante er ikke nær så god som medicin.
Man formerer den nemt ved deling. Frøformering er nemmest ved at så friske frø, når de lige er modne. De spirer med det samme. Man kan dog også så dem tidligt om foråret. Frøene kræver lys for at spire, hvorfor de sås i jordoverfladen, og bare trykkes ned.
Planten hører til planeten Merkur og tvillingernes tegn. Man hænger planten op på stalddøre m.m. hvor den jager de underjordiske bort, og vender alt ondt til godt. Den germanske gudinde Hertha brugte baldrianstængeler som ridepisk. Det er også Vølunds urt. Den er også kendt som elskovsmiddel.
Baldrian, spore
Centranthus ruber
60 cm. Røde blomster.
Dyrkning: Sol, let jord.
Medicinsk: Nervøsitet. Ikke særlig brugt.
Diverse: Bi og sommerfugleplante.
Staude.
Benediktiner Tidsel (Korbendikt)
Cnicus (Carduus) benedictus
65 cm. Bløde hårede blade og gule tidselblomster.
Dyrkning: Sol, let jord.
Medicinsk: Tonikum, fordøjelsesproblemer, katar, mælkefremmende, vand og sveddrivende.
Diverse: Snaps, likør, olie fra frø.
1-årig.
Belladonna, (Galnebær)
Atropa belladonna
1,5 m. Buskagtig staude med lilla blomster og sorte bær.
Dyrkning: Sol-skygge, fugtigt.
Medicinsk: Meget Giftig!
Diverse: Trolddomsurt.
Staude.
Betonie, læge
Stachys (Betonica) officinalis
1 m. Stor mørkegrøn bladroset og rødlilla blomster.
Dyrkning: Sol, halvskygge.
Medicinsk: Tonikum, opkvikkende, nervestyrkende, hovedpine, fordøjelsesbesvær.
Diverse: The, beskytter mod trolddom, tobak, homøopati, biplante.
Staude.
Bjørnerod
(Bjørnedild, Bjørneurt, Katterod, Moderurtsrod, Karryplante)
Meum athamanticum
Bjørnerod bliver ca. 45 cm høj, med fine bregnelignende fjersnitdelte frodiggrønne blade med trådformede afsnit. De er meget velegnede til buketter. De typiske hvide skærmplanteblomster fremkommer i juni-juli. De kraftige rødder er tæt behårede, hvilket får dem til at ligne en bjørnepels.
Blade og rødder har en mild løvstikke-selleriagtig duft. Blomsterne dufter lidt af karry.
Den vokser hovedsagligt på bjergenge i Europa, men har været vidt udbredt som haveplante i bondehaver førhen. At den er gledet lidt ud, er temmelig uforståeligt i betragtning af hvor køn og anvendelig en plante det er. Det skyldes formentlig at den er lidt svær og langsom at formere fra frø.
Den er blevet dyrket som persillerodsagtig rodgrønsag i Skotland og andre steder
Den er taknemmelig at dyrke både frit udplantet og i krukker. Den bruges af og til som kantplante eller lav hæk. I staudebedet lyser den op med sin grønne frodighed.
Bladene og roden er et glimrende mildt krydderi der kan bruges i suppe, sauce, sammenkogte retter og som grønt drys. Blomsterne bruges også, men smager lidt anderledes.
Det er en glimrende snapseplante, og den anvendes i the-blandinger.
Medicinsk er den appetitstimulerende, vanddrivende, fordøjelsesfremmende og menstruationsregulerende. Den har et vist ry som potensfremmende middel. Da den ikke er særlig almindeligt vildtvoksende, er den ikke velundersøgt, og må formodes at rumme mange andre muligheder end de nævnte. Store doser skulle kunne fremkalde hovedpine.
Den trives i enhver normal velgødet havejord i sol og halvskygge. Den bliver langsomt større, og kan blive stående samme sted i en del år.
Den formeres som regel ved deling forår eller efterår. Hvis man vil frøformere den, skal man så de friske frø kort efter modenhed. De spirer så, hvis man er heldig, meget sent næste forår/forsommer, ligesom en del andre skærmplanter. Da den vokser som bladroset er den desværre heller ikke til at stiklingformere.
Den hører til Venus siger nogle. Andre siger at den hører til Merkur og krebsens tegn.
Brudurt
Herniaria glabra
10 cm. Tæppedannende urt med uanselige blomster.
Dyrkning: Tør jord.
Medicinsk: Brugt mod brok, og som vanddrivende middel ved blære- og nyre-bækkenbetændelse.
2-flerårig.
Brunelle (Allheal)
Prunella vulgaris
50 cm. Pudedannende urt med blålilla blomster.
Dyrkning: Sol, halvskygge.
Medicinsk: Forårskur, blodtrykssænkende, bakteriehæmmende, hæmorider, kraftig menstruation, feber, stimulerer lever og galde.
Staude.
Bukkeblad
Menyanthes trifoliata
25 cm. Tredelte mørkegrønne blade og hvid-rosa blomster.
Dyrkning: Sump-vandplante.
Krydderi: Er blevet brugt til mad i krisetider.
Medicinsk: Tonikum, blodrensende, appetitstimulerende, feber, gigt, uregelmæssig menstruation.
Diverse: The, humleerstatning, snaps.
Staude.
Bulmeurt
Hyoscyamus niger
80 cm. Mørkegrønne hårede blade og gulbrune blomster.
Dyrkning: Sol.
Medicinsk: Meget Giftig!
Diverse: Trolddomsurt, hønsetyveurt.
1-2 årig.
Burre, glat (Burrerod)
Arctium lappa
1,5 m. Store runde blade og lilla tidselblomster.
Dyrkning: Sol, halvskygge.
Krydderi: Rødder og stængel som grønsag.
Medicinsk: Blodrensende, maveberoligende, afgiftende, hudproblemer, gigt, blærebetændelse, sten, forkølelse, influenza.
Kosmetisk: Skintonic, rensevæske.
Diverse: Øl, biplante.
2-årig.