Urte Lektion fra A - Z

Lavendel
(Ægte lavendel - Smalbladet lavendel - Hunlavendel)
Lavandula officinalis (L. angustifolia, L. vera)

Lavendel er en ca. 1 m. høj, delvis stedsegrøn, flerårig busk. Bladene er nåleformede og grågrønne, farven svinger lidt med årstiden. Blomsteraksene er blåviolette, men findes i en del nuancer, fra næsten hvid til næsten blå. Hele planten har en kraftig duft.
Den stammer fra bjergegne i Sydeuropa, i lavlandet vokser andre knap så hårdføre, og knap så medicinsk interessante arter. Det er derfor vigtigt at få fat i en plante med et af ovennævnte latinske navne, da gartnere tit har de andre arter til salg. Der findes et væld af sorter.

Det er en gammelkendt staude (halvbusk) der ofte bliver brugt som klippet kantplante eller i større grupper. Den egner sig også til krukker og potter.
Som krydderi er den ikke almindeligt brugt herhjemme, på grund af dens meget gennemtrængende smag, men i små mængder bruges den i blandingen "Herbes de Provence", i suppe, kaninkød, lammekød, marinader og gele.
Blomsterne i salater, bagværk, marmelade, is, slik, kandiserede blomster som kagepynt. Bladene bliver også brugt til snaps, the, drinks og eddike.

Andre anvendelsesmuligheder er i potpourri, duftposer, duftlys, parfume, kosmetik, mølposer, til at holde fluer og myg væk, badevand. Det er en fremragende bi og sommerfugleplante.

Medicinsk virker den krampeløsende, stimulerende, antiseptisk, vanddrivende, sveddrivende, ormedrivene, beroligende, smertestillende, nerveberoligende.
Den bruges mod fordøjelsesbesvær, hovedpine, migræne, nervøsitet, udmattelse, kvalme, svimmelhed, dårlig ånde, gigtsmerter, søvnløshed, depression, søvnløshed, højt blodtryk, menstruationsproblemer, hudproblemer, forkølelse, influenza, hovedlus m.m.
Den bør kun indtages i mindre doser.

Den dyrkes i fuld sol, bedst på en ikke alt for næringsrig jord. Vanding er sjældent nødvendigt. Planten har en tendens til at blive lang og ranglet, hvorfor den bør skæres tilbage hvert forår. Man skærer den kun så langt ned, at der stadig er blade tilbage på stænglerne. Hvis de skyder fra jorden, kan man skære dem helt ned. Ældre planter der er blevet ranglede kan flyttes og graves lidt dybere ned så den bliver mere kompakt igen.

Større planter formeres nemmest ved at dele dem. Det er normalt ikke svært at stiklingeformere den, men der er nogle ting man skal være opmærksom på. Man tager ca. 7 cm. lange topskud og stikker 2-3 cm. ned i jorden. Man fjerner bladene fra den del der kommer under jorden. Stiklingerne stilles et let skygget sted, meget gerne i drivhus eller lignende.
Vi laver dem hele året, men efterårsstiklinger kan være op til et halvt år om at slå rod. Om sommeren - sent forår behøver det ikke tage mere end 3 uger, men hvis det er varmt bør de dækkes med plastik. Der må ikke være blomster, blomsterknopper eller frøstandere på stiklingerne. I så fald klipper man dem bare af. De kan også rådne ved jordoverfladen. Det undgår man ved at bruge en let jord. Mange anbefaler at dække jordoverfladen med sand.
Frøformering driller meget ofte. De kan være 1-3 måneder om at spire ved ca. 15 grader C. En periode med lavere temperaturer kan ofte hjælpe på spiringen.

Den hører til planeten Merkur og jomfruens tegn. Med lavendelkviste under tøjet kan man se spøgelser. Den vokser bedst hos pebermøer. Hvor lavendel trives råder konen i huset. Det er kærlighedens urt.

Lavendel, tandet
Lavandula dentata
1 m. Tandede blade og blå blomster. Meget stærkt duftende.
Dyrkning: Sol, let jord, frostfrit.
Diverse: Duftplante.
Staude, frostfrit.

Ledris (Ephedra, Ma Huang)
Ephedra sinica, E. distachya og visse andre ephedra arter.
75 cm. En padderoklignende primitiv busk uden "rigtige" blade. De uanselige blomster er fordelt på han og hunplanter.
Dyrkning: Sol og veldrænet jord.
Medicinsk: Stærkt stimulerende på hjerte og centralnervesystemet, afslappende på muskelmembraner, virushæmmende, slimhindeudtørrende m.m. Bruges blandt andet ved astma, høfeber, allergier, gigt og influenza.
Hvis man udvinder ephedrin af planten separat, giver den forhøjet blodtryk og andre bivirkninger, som ikke kendes fra anvendelse af hele planten.
Diverse: Nogle amerikanske arter der ikke indeholder ephedrin, bruges som the i USA under navnet mormonthe.
Busk.

Liljekonval
Convallaria majalis
25 cm. Brede liljeagtige blade og duftende hvide blomster.
Dyrkning: Fugtig jord i halv til helskygge.
Medicinsk: Brugt mod podagra, lammelser, øjenbetændelse og som hjerteregulerende middel.
Meget giftig!
Staude.

Lungeurt
Pulmonaria officinalis ssp. maculosa
Flotte hvidspættede blade og blålilla blomster om foråret.
Dyrkning: Halvskygge, skygge, fugtigt.
Krydderi: Salat, suppe.
Medicinsk: Hoste, bronchitis, katar, diarre, vanddrivende, hæmorider.
Diverse: Vermouth.
Staude.

Læge Stenfrø
Lithospermum officinale
75 cm. Buskagtig staude og små hvide blomster.
Dyrkning: Sol, halvskygge, let jord.
Medicinsk: Feber, udrensende, stimulerende på lever, hjerte og cirkulation, svangerskabskontrol, hudirritation, mæslinger, leverbetændelse.
Diverse: Biplante.
Staude.

Løvefod
Alchemilla mollis
60 cm. God jorddækkende plante med et væld af små gulgule blomster.
Dyrkning: Sol, skygge, let jord.
Krydderi: Salat
Medicinsk: Uregelmæssig eller voldsom menstruation, diarre, skyllemiddel efter tandudtræk, overgangsalder.
Kosmetisk: Acne, betændte øjne, blødgørende.
Staude.

Løvefod, bjerg
Alchemilla alpina
20 cm. Tæppedannende i sol. Mørkegrønne blade med en fin sølvfarvet kant. Små gullige blomster.
Som Løvefod, stærkere medicinsk.

Malurt
(Diverse arter)
Artemisia sp.

Malurt i bægeret!
Dette udtryk bruger man om noget der ikke er særlig behageligt. Ja ligefrem noget der ødelægger idyllen. Det er noget misvisende, da malurt er en af menneskets bedste venner, og har mange dyder.

For lige at nævne nogle:

1. Malurt er den klassiske snapseplante.
2. Det er den bedste fordøjelsesurt vi kan komme i tanke om, med samt andre medicinske virkninger.
3. Det er en smuk kontrastplante i haven.
4. Den kan bruges tørret i dekorationer.
5. Den er taknemmelig at dyrke.
6. Den er et fremragende insektmiddel.
7. Den bruges af indianere til røgelse (især "Silver Queen" alias "White Sage" Artemisia ludoviciana).

Grunden til dens dårlige ry, skyldes dens umådelige bitre smag (dog ikke lige udpræget for alle arter). En bitter smag er nu behagelig i den rette dosis.

Til snaps tager man en blomstrende top, eller kun blade. De skal kun trække i et par timer, medmindre man laver en essens til senere fortynding. Snapsen vinder ved lagring. Alle malurtarter kan bruges alt efter smag og behag. De fleste kendere foretrækker dog arter som: Strandmalurt Artemisia maritima og Pontisk Malurt Artemisia pontica, der begge har en finere smag end den almindelige Havemalurt Artemisia absinthium.

Den traditionelle franske kunstnerdrik absint, blev så vidt vi har fundet ud af, fremstillet af Pontisk Malurt. Denne drik er i dag blevet forbudt, fordi overdreven brug skader nervesystemet. Man bruger dog stadig malurt som smagstilsætning i likør, vin m.m.

Giftigheden, der skyldes et stof der hedder thujon, er dog uden betydning ved almindeligt brug i snaps, som krydderi eller medicin. Den er heller ikke, som visse andre urter, blevet forbudt til indvortes brug af levnedsmiddelstyrelsen i Danmark. Den bør dog ikke bruges af gravide eller kvinder der ammer.

Som krydderi egner den sig især til fede retter, da den hjælper på fedtfordøjelsen. Hvis den steges i små mængder sammen med kød, forsvinder noget af den bitre smag. Til dette brug foretrækker vi Ambra Artemisia abrotanum, som også er en malurtart, selvom den er lidt anderledes. Ambra er ikke nær så bitter som de andre. Grå Bynke Artemisia vulgaris er et traditionelt fyld i fjerkræ og vildt. De bruges også i salat og sammenkogte retter (stadigvæk i beskedne mængder). Pulveriseret kan den bruges som pebererstatning.
Vi kan også lige nævne at Estragon Artemisia dracunculus også er en malurt. Den er dog så anderledes, at vi ikke regner den med i brugsmæssig henseende.

Medicinsk er den først og fremmest fordøjelsesfremmende og appetitstimulerende. Bruges ved galdeblære og leverlidelser, fordøjelsesbesvær, anorexia. Den er feber og betændelseshæmmende. Desuden ormedrivende og skulle hjælpe på blyforgiftning. Mildt antidepressiv. Til rekonvalescens efter sygdom.
Vi er også nødt til at nævne den Kinesiske malurt Artemisia annua, som i de senere år er blevet et uundværligt middel mod malaria, i form af artemisinin. Kineserne har brugt den i årtusinder mod malaria, feber, hovedpine, svimmelhed, åndenød. Den er i dag anerkendt af den vestlige lægevidenskab, da mange stammer af malaria er blevet resistente mod de traditionelle mediciner.
Ambra er rigtig god mod skæl i håret. Man laver et stærkt udtræk, som man skyller håret i. Det må ikke skylles ud bagefter. Det har vi haft stor succes med. Overleveringen siger at det øger hårvækst, ja ligefrem kan give skaldede håret tilbage. Det må komme an på en prøve

Man laver malurtte som udtræk, 1 teske pr. kop. Bør ikke sødes, hvis den skal virke på fordøjelsen. Drikkes så varm som muligt. Kan også tilberedes som tinktur, eller indtages som pulver. Vi foretrækker den i en blandingste sammen med andre fordøjelsesurter.

De fleste insekter kan ikke lide at komme i nærheden af malurt. Dette udnytter man ved at putte tørret malurt i skabe mod møl. Pulveriseret eller som stærkt afkog bruges det mod bladlus, kålsommerfugle m.m.
Det siges endvidere at den hæmmer andre planters vækst i dens nærhed. Det har vi indtil videre ikke kunnet bekræfte, men ukrudt trives ikke særlig godt under denne stærktvoksende plante.

Malurt elsker sol. De tåler tørke og mager jord godt. Havemalurt bliver næsten for voldsom, hvis den får for meget at leve af. Strandmalurt er glad for nogen gødning, da den i naturen ofte vokser i tangdynger på stranden. Den tåler derfor også salt. Ambra snyder lidt. Den ser ud som om den kan tåle tørke, men den får gule blade, hvis den ikke får vand nok. I haven er de med deres mere eller mindre blålig-sølvfarvede grønne blade, fremragende til at fremhæve andre planters farver.

Malurt hører til jagtens gudinde Artemis = Diana. Astrologisk er det lidt indviklet. I følge Culpeper hører den, med stort eftertryk, til planeten Mars. Andre siger at den hører til Månen, der er naturens beskytter. Myterne er utallige og modstridende. I den kristne tradition står den for noget negativt. For at nævne et enkelt eksempel, kan vi nævne at da slangen havde forført Eva og bugtede sig væk, voksede der malurt i dens spor. Den hedenske tradition hæfter sig mere ved dens dyder. F.eks. menes artemis at betyde frisk. Før laurbærkransen brugte man kranse af malurt.

Mandstro, bjerg
Eryngium campestre
60 cm. Stærkt tornet plante med blågrå blade.
Dyrkning: Sol, let jord.
Krydderi: Unge blade, knopper, bladskud og rødder spiselige.
Medicinsk: Hostemiddel, tonikum, betændelse i urinvejene og prostata. Afrodisikum, appetitvækkende, vanddrivende, hæmmer nyresten.
Diverse: Biplante.
Staude.

Marie Tidsel
Silybum marianum
1,5 m. Store stærkt tornede, hvidspættede blade og store lilla tidselblomster.
Dyrkning: Sol.
Krydderi: Salat, spinat.
Medicinsk: Leverlidelser, hoste, depression, fordøjelsesbesvær forgiftninger m.m.
Diverse: Olie, dekoration.
1-2 årig.

Matrem
(Moderurt, Feverfew)
Tanacetum (Chrysanthemum) parthenium

Matrem er en stærkt duftende buskagtig urt, med gulgrønne blade og hvide kurvblomster med gul midte. Den bliver ca. 60 cm. høj, og blomstrer fra juni-august.
Den stammer fra Sydøsteuropa, men ses nu forvildet på hele den nordlige halvkugle.
Det en plante der var typisk for de gamle bondehaver, hvor den blev dyrket i staudebedet. Den trives også i krukker.
Planten er 1-årig til kortvarig flerårig, men sår sig selv så rigeligt at den sjældent forsvinder af sig selv. Der findes sorter med mere gyldent løv og/eller fyldte blomster.
Den bruges kun sjældent kulinarisk til at dæmpe fedtsmag, og kun i meget små mængder, da den er temmelig bitter.

Medicinsk er den i de senere år blevet berømt som et effektivt lindrende middel ved visse former for migræne og hovedpine (typisk den form for migræne hvor varme hjælper; såkaldt kold migræne). Man kan i dag købe den som naturmedicin på danske apoteker. Anbefalet dose som forebyggende medicin er ca. 3 friske blade (2,5 g.) om dagen på et stykke brød. Det er bedst at lægge bladet mellem pålægget og brødet, både på grund af smagen og risikoen for sår i munden. Nogle mennesker kan få sår i munden, som dog forsvinder ved ophør med indtagelsen. Friske eller frosne blade virker bedre end tørrede.
Endvidere er den fra gammel tid blevet brugt ved gigt, hævede led, muskelspændinger, feber, tinnitus, kolik og menstruationsfremmer. Den virker bla. betændelseshæmmende, fordøjelsesfremmende og beroligende. Bør ikke bruges ved graviditet.

Da planten dufter stærkt, er den blevet brugt til at strø på gulve førhen. Den æteriske olie bliver anvendt i parfume, og den tørrede urt er blevet anvendt ved balsamering. På linie med pyretrum som den er i familie med, kan man lave et insektmiddel af blomsterne. Katte kan ikke tåle aspirin, derimod kan de godt tåle matrem udtræk som smertestillende middel.

Dyrkningen volder ingen problemer, da den trives i enhver nogenlunde havejord i sol-halvskygge. Som regel frøformeres den. Frøene sås som regel ude eller inde om foråret. De behøver lys for at spire og må derfor ikke sås dybt. Vi lægger dem bare oven på jorden. De spirer hurtigt. Man kan både dele eller stiklingeformere planten, men det har man som regel ikke behov for, da den som sagt sår sig selv livligt. Frøplanterne kan flyttes, og er ikke svære at luge hvis der for mange af dem.

Matrem hører til planten Venus. Den står for ild, varme og beskyttelse, og værner mod trolddom og hekseri. Hvis en kvinder drikker snus lavet af matrem og dernæst nyser eller tisser, er hun ikke jomfru.

Mesterrod
Imperatoria (Peucedanum) ostruthium

Der var engang en plante i Libyen der hed Silphion. Romerne var så glade for den at de opregnede deres indtægter i guld, sølv og laser, som de kaldte den tørrede saft. Den var et uundværligt krydderi, og et enestående lægemiddel, der blandt meget andet skulle kunne gøre blinde seende og oldinge til ynglinge.
Da urten blev udryddet, grundet rovdrift, måtte man finde en erstatning. Det blev Mesterroden.

Mesterroden er en skærmplante på ca. 1 m., der ligner en mellemting mellem Skvalderkål og Kvan. Den er aromatisk, bitter og roden så bidende, at den kan konkurrere med peber. Den kommer fra bjerge i Mellemeuropa, men kan findes vild over det meste af Europa, da den er blevet dyrket af munkene, og trives så godt at den er forvildet mange steder (i Danmark findes den vist ikke mere vild). Den blev førhen også dyrket i potter til krydderi.
Som krydderi kan hele planten bruges, selvom blade og blomster har den mildeste smag. Vi bruger den på linie med Løvstikke, Bjørnerod, Kvan og Skotsk Lostilk m.m. som en fyldig suppevisk. Kan i små mængder bruges i salat og som grønt drys. Rødder og frø kan tørres og pulveriseres inden brug, som en slags pebererstatning.
Den er en skattet snapseurt og brugt i likørfremstilling.

Medicinsk bruges den som varmende, appetit-fordøjelsesfremmende middel, mod bronkitis og forkølelse og til at forøge blodcirkulationen. Den er også brugt mod feber, leversygdomme, blæresten, gulsot, tandpine, bylder, ringorm, pest, vattersot og som vanddrivende-afførende middel m.m. For øvrigt kan den i følge Henrick Smid, hjælpe død mand i sadlen igen. Man hedder vel ikke Mester for ingenting!
Den er mærkelig nok gledet noget ud af urtemedicinen igen, men er nu ved at opleve en renæssance.

Planten trives i enhver ikke for tør jord. Den bryder sig ikke om skygge. Her blomstrer den ikke. Formerer sig ved udløbere ligesom skvalderkål, men er ikke nær så aggressiv. Den kan også frøformeres. Som hos en del andre skærmplanter lykkes det bedst ved at så friske frø.

Planten hører til planeten Mars, og er ingrediens i mange opskrifter mod hekseri og forgørelse.

Mjødurt
Filipendula ulmaria
Op til 2 m. Fjersnitdelte blade og stærktduftende gule blomster.
Dyrkning: Sol, halvskygge, fugtigt.
Krydderi: Syltetøj, henkogt frugt.
Medicinsk: Hovedpine, gigt, sure opstød, feber, diarre, udrensende, vanddrivende.
Diverse: Øl, snaps, vin, duftplante, the.
Staude.