Stof til Eftertanke

En kvinde fortæller:

En nær ven åbnede en skuffe i sin kones klædeskab og tog en lille silkepapirspakke frem. Det her, sagde han, er ingen almindelig pakke. Det her er lingeri.

Han pakkede op og kiggede opmærksomt på de små gennemsigtige trusser og den udfordrende bh. Hun købte det første gang, vi rejste til New York for 8 eller 9 år siden. Hun brugte det aldrig. Hun gemte det til en særlig lejlighed.

Godt! Jeg tror, at den særlige lejlighed nu er kommet. Han gik hen til sengen og lagde det delikate undertøj sammen med det andet tøj hans kone skulle have på til begravelsen. Hans kone var lige død.

Han vendte sig mod mig og sagde: Gem aldrig noget til en særlig lejlighed. Hver dag du lever er en særlig lejlighed.

Jeg tænker stadig tilbage på disse ord. De har forandret mit liv. Nu forstår jeg mere og gør mindre rent. Jeg sætter mig på terrassen og beundrer landskabet og solnedgangen uden at tænke på ukrudtet i haven.

Jeg bruger mere tid på min familie og venner end på at arbejde. Jeg har forstået, at livet er en kæde af sammenhængende erfaringer, jeg kan have gavn af, ikke et overlevelseskursus.

Jeg gemmer ikke noget væk længere. Jeg bruger mine krystalglas hver dag. Jeg tager min nye jakke, kjole eller sko på i supermarkedet, fordi jeg har lyst til det. Jeg gemmer ikke min bedste parfume til særlige fester. Jeg bruger den hver gang, jeg får lyst til det. Jeg elsker mere.

Udtrykkene "en skønne dag" og "en af de nærmeste dage" er ved at forsvinde fra mit ordforråd. Hvis det er værd at se på, lytte til eller gøre, så vil jeg se på det, lytte til det eller gøre det NU.

Jeg er ikke sikker på, hvad min vens kone havde gjort, hvis hu vidste, at hun ikke ville være her i morgen, som vi alle tager for givet. Jeg vi tro, at hun havde kontaktet sin familie og sine nærmeste venner. Måske havde hun ringet til nogle gamle venner for at bede om undskyld og slutte fred ovenpå nogen skænderier og uenigheder. Jeg vil tro, at hun var taget på en fransk restaurant, da fransk kokkekunst var hendes store lidenskab.

Det ville være alle disse små ting, som ikke var i orden, som ville genere mig, hvis jeg viste, at min sidste time var nær. Det generer mig, at jeg er holdt op med at se gamle venner, som jeg "en skønne dag" ville tage kontakt til igen. Det ville genere mig, at jeg ikke skriver de breve, som jeg havde tænkt mig at skrive "en af de nærmeste dage". Det generer mig og gør mig ked af det, at jeg ikke tilstrækkelig ofte har sagt til mine forældre, søskende og børn, hvor meget jeg elsker dem.

Nu forsøger jeg ikke længere at forsinke, tilbageholde eller gemme på noget, som skulle kunne berige vores liv med latter og glæde. Og hver dag siger jeg til mig selv, at i dag er en særlig dag. Hver dag, hver time, hvert minut er noget særligt!!

En sød og tankevækkende fortælling som jeg lige vi dele med jer.

En dag da jeg gik i 7. klasse, så jeg en dreng fra min klasse gå     hjem fra skole.

Han hed Morten.

Det så ud som om, han bar alle sine bøger. Jeg tænkte; "Hvorfor ta' alle
sine bøger med hjem på en fredag? Han må virkelig være en   nørd."

Min weekend var planlagt (fest om aftenen og fodbold med vennerne i
morgen eftermiddag), så jeg trak på skuldrene og gik videre. Da jeg gik,
så jeg en masse unger løbe imod ham. De løb ind i ham, slog   bøgerne ud af hans arme   og skubbede ham, så han landede på jorden.   Hans   briller røg af, og jeg så, de landede i græsset 3-4 meter fra ham.

Han så op, og jeg så en helt utrolig tristhed i hans øjne. Jeg syntes, det var
synd for ham, så jeg gik over til ham da han   kravlede rundt og ledte efter sine briller, og jeg så tårer i hans øjne.

Da   j eg rakte ham hans briller, sagde jeg; "De unger er   idioter! De skulle få sig et liv!" Han kiggede på mig og sagde   "Hey, Tak!" Der var et kæmpe smil på hans ansigt.  

Det var et af de smil,der viste virkelig taknemmelighed. Jeg hjalp ham med at samle bøgerne op,og spurgte hvor han boede.

Det viste sig, at han boede tæt på mig, så jeg spurgte, hvorfor jeg aldrig havde set ham før. Han sagde, han havde gået   på privatskole før. Jeg ville normalt   aldrig ha' været sammen med en fra en privatskole.  

Vi snakkede hele vejen   hjem, og jeg hjalp med at bære hans bøger.   

Han viste sig at være en ret   sej fyr. Jeg spurgte, om han ville med ud og spille
lidt bold med mine venner. Han sagde ja!

Vi hængte ud hele weekenden, og jo mere jeg lærte Morten at kende, desto
mere ku' jeg li' ham, og mine venner mente det samme. Mandag morgen kom,
og dér var Morten med den kæmpe stak bøger igen. Jeg   stoppede ham og sagde; "Mand, du må da få nogle kæmpe muskler med den   stak bøger hver dag!"   

Han grinte bare og gav mig halvdelen af bøgerne.
Gennem de næste 3 år blev Morten og jeg bedste venner. Da vi gik i 9.
klasse, begyndte vi at tænke på videreuddannelse. Morten besluttede at
studere i Århus og jeg skulle til København. Jeg vidste, at vi altid
ville være bedste venner, og at afstanden ikke ville være
noget problem. Han ville være læge, og jeg ville i gang med en
sælger uddannelse.

Morten skulle holde tale til vores skole-afslutning. Jeg drillede ham hele tiden med at han var en nørd. Jeg var ret glad for, at det ikke var mig, der skulle holde den tale.

Skoleafslutnings dag? jeg så Morten. Han så vildt godt ud. Han var en af
de fyre som for alvor i skoletiden lærte at hvile i sig selv. Han var
også vokset og så faktisk ret godt ud med briller. Han datede mere end jeg, og alle pigerne elskede ham. Mand, nogle gange var jeg jaloux! I dag var én af de dage. Jeg kunne se, han var nervøs for sin tale. Nå, jeg dunkede ham på ryggen og sagde; "Hey kammerat, det kommer til at gå fint!" Han kiggede på mig med det blik (det virkelig taknemmelige) og smilede. "Tak!" sagde han.

Da han skulle starte på sin tale, rømmede han sig og startede;
"Skoleafslutningen er en tid, man må takke dem, som hjalp en gennem de
seje år. Jeres forældre, jeres lærere, jeres søskende, måske en træner,
men mest af alle jeres venner? Jeg er her for at fortælle jer alle, at
det, at være en ven for én, er den bedste gave, I kan gi' dem. Jeg vil
fortælle jer en historie."

Jeg kiggede bare vantro på min ven, mens han fortalte historien om den
første dag vi mødtes. Han havde planlagt at begå selvmord i weekenden. Han fortalte om hvordan han havde tømt sit rum i skolen, så hans mor ikke skulle gøre det senere, og han bar så det hele hjem. Han kiggede indtrængende på mig og sendte mig et lille smil.

"Heldigvis blev jeg reddet. Min ven reddede mig fra at gøre det
unævnelige." Jeg hørte gispet gå gennem hele forsamlingen, da denne
flotte, populære unge mand fortalte os alt om sit livs svageste
øjeblik. Jeg så hans mor og far kigge på mig og smile det samme,
taknemmelige smil.

Ikke før i dette øjeblik forstod jeg dybden af det.
Undervurdér aldrig effekten af dine handlinger. Med en enkelt lille
gestus kan du ændre en persons liv. Til det bedre eller til det  værre.

Vi er alle sat i verden for at sætte vores præg på hinanden på den ene
eller anden måde. Kig efter det gode i andre .

"Venner er engle, som hjælper os op, når vores vinger har glemt
hvordan de skal flyve." Der er ingen begyndelse og ingen slutning?

I går er historie.
I morgen er et mysterium.
I dag er en gave!
Vis dem, du kender, at de har dit venskab.

Har du nogensinde set på børn på en karrusel?
Eller lyttet til regnen, der slår mod jorden?
Nogensinde fulgt en sommerfugls elegante leg?
Eller kigget på solen, mens den gik mod nat?

Tag en stille dans. Ikke så hurtigt. Livet er kort.
Musikken varer ikke ved.

Farer du gennem dine dage meget hurtigt?
Når du spørger "Hvordan går det?"
Hører du så svaret?
Når dagen er forbi, ligger du så i din seng med de næste hundrede opgaver
kørende i hovedet?

Tag en stille dans. Ikke så hurtigt. Livet er kort.
Musikken varer ikke ved.

Har du nogensinde sagt til dit barn, vi gør det i morgen?
Og nåede du ikke at se, hvor det sårede ham?
Har du nogensinde mistet overblikket, mistet gode venner, fordi du ikke
havde tid til bare at ringe og sige "hej"?

Tag en stille dans. Ikke så hurtigt. Livet er kort.
Musikken varer ikke ved.

Når du farer sådan af sted, mister du halvdelen af glæden ved at nå det.
Når du bekymrer og skynder dig hele dagen, er det som en uåbnet gave
- Bare smidt væk.

Livet er ikke et væddeløb.

Tag det med ro. Hør musikken inden sangen er forbi.....

Dette digt blev skrevet af en kræft syg pige som vil prøve at fortælle
verden at alle skal tage det med ro og slappe af, nyde livet, for det fik
hun ikke lov til.

F orbliv tæt ved den store Ånd.
Vis respekt for dine medskabninger.
Giv assistance og venlighed, når som helst der er
brug for det.
Vær til alle tider oprigtig og ærlig.
Gør hvad du ved er rigtigt.
Drag omsorg for dit sind og ånds velvære
Behandel jorden og alt hvad der opholder sig derpå
med respekt.
Tag det fulde ansvar for dine handlinger.
Arbejd sammen til gavn for alle mennesker

»Vort liv er, hvad vore tanker gør det til«

Hvis vi tænker lykkelige tanker, bliver vi lykkelige, tænker vi sørgelige tanker, bliver vi sørgmodige, har vi frygtsomme tanker, bliver vi frygtsomme, tror vi, det hele vil ende galt, går det sandsynligvis galt, og fordyber vi os i selv ynk, vil folk hurtigt blive kede af os og undgå os.

»Du er ikke,« sagde Norman Vincent Peale, »hvad du tror, du er, men hvad du tænker, det er du!«

Så derfor:

Glem dig selv ved at interessere dig for andre. Gør hver dag en god gerning, der kan trylle et smil frem i et andet menneskes øjne - og se lykken er på vej

HEMMELIGHEDEN ved at være tålmodig består i at finde på noget at foretage sig i mellemtiden.
D. G.

UDEN KAMP har sejren ingen sødme.
C.A.

Hvis muligheden for at have uret blev taget fra os, ville vi ikke kende til glæden ved at have ret.
A.C.

POESIEN kan nå derind, hvor solens stråler ikke kan komme.
Indisk ordsprog

EN MODIG mand er ikke en, der ikke kender til frygt, men en, som kender til frygt og overvinder den.
N.T.

DEN STØRSTE risiko, man kan løbe, er slet ikke at turde løbe nogen.
R.L.

DET VIGTIGSTE for et menneske er at indse, at han skal bruge sin egen viden.
Platon

BERØMMELSE er den del af populariteten, der holder, efter at bifaldet har lagt sig.
R.G.

VENNER skaffer man sig ikke - dem opdager man.
G.H.

FIND ikke fejl. Find løsninger.
Henry Ford

BØRN HAR aldrig været gode til at lytte til deres forældre, men de har altid været mestre i at efterligne dem.
James Baldwin

KÆRLIGHED er et spil for to, som begge kan vinde.
Eva Gabor

FRIHEDEN i ethvert samfund er ligefrem proportional med mængden af latter.
Zero Mostel

HELLERE være en løve en enkelt dag end et får hele livet.
S.K.

VERDEN er fuld af mennesker, der søger den helt store lykke, mens de rynker på næsen af simpel tilfredshed.
D. L.

INDFØLINGSEVNE er din smerte i mit hjerte.
J. L