Loven om tiltrækning

Det kommer nok ikke som nogen overraskelse at jeg også føler mig stærk tiltrukket af bogen The Secret, som handler om loven om tiltrækning.

Her vil jeg kort skrive nogle punkter fra bogen – men gør dig selv en tjeneste og læs bogen og du vil aldrig fortryde det.


Livets store hemmelighed er loven om tiltrækning.

Loven om tiltrækning siger, at lige tiltrækker lige, så når du tænker en tanke, tiltrækker du også tilsvarende tanker.

Tanker er magnetiske, og tanker har en frekvens. Efterhånden som du tænker tanker, bliver de sendt ud i universet og de tiltrækker magnetisk noget tilsvarende, som befinder sig på samme frekvens. Alt, hvad der sendes ud, vender tilbage til kilden - dig selv.

Du er som en menneskelig sendemast, der vidersender en frekvens med dine tanker. Hvis du ønsker at ændre noget i dit liv, så skift frekvens ved at ændre dine tanker.

Dine nuværende tanker skaber dit fremtidlige liv. Hvad du tænker mest på eller fokuserer mest på, er det, der vil vise sig som dit liv.

Dine tanker bliver til ting.

…..

Loven om tiltrækning er en naturlov. Den er lige så upartisk som tyngdeloven.

Intet kan komme ind i din oplevelse, medmindre du tilkalder det gennem vedvarende tanker.

Spørg dig selv om, hvordan du har det, for at finde ud af, hvad du tænker. Følelser er værdifulde redskaber. som øjeblikkelig fortæller os, hvad vi tænker.

Det er umuligt at have det dårligt og samtidig have gode tanker.

Dine tanker bestemmer din frekvens, og dine følelser fortæller dig øjeblikkelig, hvilken frekvens du befinder dig på. Når du har det dårligt, er du på den frekvens, der tiltrækker flere dårlige ting. Når du har det godt, tiltrækker du med stor kraft flere gode ting.

Hemmelige sporskiftere, såsom gode erindringer, naturen eller din ynglingsmusik, kan ændre dine følelser og din frekvens på et øjeblik.

Følelsen af kærlighed er den højeste frekvens, du kan udsende. Jo større kærlighed du føler og udsender, jo større er den kraft, du gør brug af.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

26.12 | 09:09

Jeg synes det er en helt fanastisk side du har her. Den åbner mine øjne.

...
03.12 | 10:13

Gu´ hvor vi dog ligner hinanden Knus

...
01.12 | 08:29

Det tager du i stiv arm søde ved det. Jeg er altid i den anden ende Knus vi ringes ved. Ps. ha´en god 1. dec.

...
30.11 | 14:31

Nu ved jeg, hvorfor jeg er anderledes.
og nu ved jeg hvad jeg har brug for :)
Det du har skrevet er meget nyttigt..

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE