Kræften

Vil da lige skrive lidt i min dagbog -

Det går stille og roligt fremad. Jeg er stadigvæk træt og må tage en lur midt på dagen og energien er heller ikke i top, men dog har jeg fået lidt mere energi.

Nogen dage er bedre end andre og på de gode dage bruger jeg alt den energi jeg har og lidt til, hvilke gør at jeg dagen efter er helt færdig, så jeg må lære at økonomisere med energien .

Jeg er ret heldig stillet, hvad angår bivirkninger - det er meget få bivirkninger jeg har fået efter behandlingen.

De to behandlinger hvor jeg fik indvendige stråler har gjort noget ved min blære, hvilke betyder at jeg skal meget på toilettet også om natte. Jeg får afbrudt min nattesøvn hver 1½ - 2 timer, da jeg skal på toilettet og det har jeg det sgu svært med, da jeg aldrig føler mig udhvilet. Men jeg håber at det bliver bedre med tiden.

Så nu er det hele overstået og jeg skal ikke længer til OUH og have behandlinger. Nu gælder det om at komme til hægterne og blive mig selv igen... eller mig selv bliver jeg nok aldrig igen.

Kræften har ændret mig en hel del, faktisk så meget at jeg ikke længere ved hvem Conni egentlig er og hvad Conni vil med hendes liv..

Det er noget jeg nu skal til at finde ud af... finde ud af, hvad der er vigtigt for mig og hvad det er som giver mig glæde her i livet. En ting står hel fast... den "søde" Conni er væk for altid. Jeg gider ikke længere pleace og sige ja, nej og amen - nu bliver der sagt til og fra.

Jeg gider heller ikke længere tage mig af, hvad andre tænker, de kan sgu tænke hvad de vil, det er mit liv og det er mig der skal leve det.

Faktisk tror jeg at jeg har fået kræft af og undertrykke mine følelser og pleace andre og da jeg ABSOLUT ikke har lyst til at skulle gennemgå dette forløb igen, bliver jeg simpelthen nødt til at ændre min måde at takle dette på.

Jeg har gennem forløbet lært andre kræftpatienter at kende og de har alle sagt at man finder ud af hvem man kan stole på og hvem der skal ud af ens liv... Her må jeg sige at det har jeg IKKE oplevet, alle i min omgangskreds har været der for mig og jeg er dybt taknemmelig for jeres hjælp og støtte. Uden JER ved jeg simpelthen ikke hvordan dette forløb havde været.. og jo.. det havde været ganske forfærteligt.

Tænk at der var blomster fra min søster, mine forældre og min kusine og hendes mand, da jeg kom hjem i onsdags.. det er sgu da bare fantastisk, jeg fik helt bobler i maven af glæde, over at de havde sendt blomster til mig. Tusind tak skal i have.

Der går nu 3 måneder før jeg skal til kontrol - det er fordi både strålerne og kemoen virker 3 måneder efter endt behandling.

Jeg vil derfor ikke slutte dagbogen her, men løbene skrive lidt for at fortælle hvordan det går.. smiler, men nu kan det jo kun gå fremad.

Til slut vil jeg sende en masse god energi og healene tanker til de to kvinder som jeg har lært at kende på denne tur. Jeg ønsker dem alt mulig held og lykke og håber virkelig for dem at de kommer igennem med skinnet på næsen.

Jeg har haft en uge som har været en blandet fornøjelse.

Mandag blev jeg indlagt da jeg skulle have indvendige stråler tirsdag og det må jeg sige var en hård nyser.

Jeg lå et døgn på ryggen i sengen med en masse degenoter oppe i mig og et bælte om underliv og mave og det eneste jeg måtte bevæge var mine fødder og hænder -

Da jeg blev pumpet med stesolid, morfin, kvalmemedicin og andre spændende ting, viste det sig at min krop ikke lige synes det var noget for den, så jeg lå og kastede op stort set hele tiden...

Og ligge stille på ryggen uden at måtte røre sig og så skulle kaste op samtidig, ja det var så ikke særlig nemt. Men sygeplejerskerne kedede sig i alt fald ikke, de havde en del rengøring den dag

Jeg kom hjem onsdag, men jeg må indrømme at jeg ikke husker så meget af hverken onsdagen eller torsdagen. Først fredag formiddag, var jeg så småt begyndt at blive mig selv igen

Jeg har mange smerter i mit underliv, men dem kan jeg heldigvis få til at forsvinde ved at tage noget smertestillende, så weekenden har faktisk været super god.

I morgen mandag skal jeg så indlægges igen og igennem samme tur og det skal jeg sgu nok klare, for ved i hvad derude.... JEG ER HELT FÆRDIG MED BEHANDLINGERNE PÅ ONSDAG DEN 18. JANUAR..OM 3 DAGE.

Hold nu op hvor jeg bare glæder mig.. det kan simpelthen ikke blive onsdag hurtig nok..   

Det har været et par tænksomme dage, de sidste par dage. Og det er fordi jeg har skulle tage en beslutning omkring den sidste kemokur som jeg skal have på onsdag.

Fra den første kemokur har jeg kunne mærke at min hørelse ændrede sig og at jeg desværre også fik tinitus..

Her efter nr. 4 kur er det blevet helt tosset både med tinitussen og hørelsen, jeg kan næsten ikke høre på højre øre længere og nu går jeg konstant rundt som om jeg er inde i en osteklokke. Ørelægen har sagt at det ikke bliver bedre efter kuren, men at jeg skal leve med det.

Nu har jeg taget min beslutning - jeg vælger den sidste kemokur fra, da jeg simpelthen ikke tør få den af angst for at min hørelse forsvinder helt - jeg skal trods alt leve med det resten af mit liv..

Ellers går det godt, jeg nyder weekenden og at jeg snart er færdigbehandlet så jeg kan begynde at få en "normal" hverdag igen.

Så er jul og nytår overstået og jeg må sige at det har været nogle rigtig dejlige dage.

Et ny år er begyndt og jeg forventer mig rigtig meget af år 2012 -

Jeg startede året med at få en super god og positiv meddelse... lige inden jul blev jeg kaldt til samtale hos lægen, som fortalte at der muligvis var kræft i mine tarme også, derfor skulle jeg til en kikkert undersøgelse mandag den 2. januar - deres begrundelse var at de havde fundet kræft i min ene æggestok som de havde fjernet og at de kunne se et eller andet på tarmen som kunne være kræft.

Heldigvis viste det sig, at der ingenting var og at mine tarme var rigtig fine - og jeg kunne ikke få armene ned, hold da op hvor var jeg bare glad

Jamen så er jeg også begyndt at køre med flextrafik til OUH - det er super at der er sådan en løsning, men det tager en del energi og min tålmodighed sættes sgu godt nok på prøve, da jeg virkelig hader spildtid og er der noget der er med flextrafik, så er det spiltid. Det har været nogle lange dage, så jeg kan godt mærke at energien går på lav blus.

I går tog jeg hjemmefra kl. 6.00. Jeg skulle have stråler kl 8.50 - kl. 9.05 var jeg færdig med strålerne, men flextrafik kørte først kl. 13.00. Så det var 4 timer jeg skulle vente og da jeg havde fået kemo dagen før, var jeg bare totalt flad, men det gik faktisk ok alligevel.

Mandag skal jeg indlægges i 3 dage, hvor jeg skal have indvendige stråler. Jeg skal ligge stille på ryggen i 1 døgn og jeg må ikke spise, kun drikke - det ved jeg sgu ikke lige hvordan jeg har det med. Nå men det går jo nok også.. dagen efter er det kemo dag, så jeg er sgu nok ikke meget værd når jeg kommer hjem onsdag aften