I dag bliver min mand 50 år og jeg startede med at tude over at vi igen igen skulle køre til OUH - havde bare brug for at få lov at fejre ham så han ikke blev glemt i alt det her kræft
noget.
Men dagen er faktisk endt med at blive ret fantastisk.
Vi startede med at køre til OHU, hvor vi fik mit behandlingsforløb afvide, det var faktisk positivt, da vi havde fået afvide at det ville tage 3 måneder og så er min slutdato sørme allerede
midt i Januar og desuden vil jeg ikke tabe håret af kemobehandlingen, hvilke også var en lettelse.
Det med at gå rundt uden hår, øjenbryn og vipper gør sgu at jeg ville føle det som
om at der med STOR skrift stod skrevet mid i min pande at jeg var kræftpatient og det havde jeg det sgu ikke så godt med.
Jeg skal have 25 strålebehandlinger - 5 dage om ugen i 5 uger og 1 kemobehandling om ugen i 5 uger sammem med strålebehandlingen, det bliver et være rakkeri frem og tilbage til Odense,
men det er ok, for på den måde kan vi skære ca. 1½ måned af forløbet..
Vi tog fra hospitalet på Café og fik en dejlig frokost. Da vi kom hjem, kom min bedste veninde med lagkage og gave.. hun er fandeme guld være den Quinde... og vi hyggede og snakke
Senere kom mine forældre, som vi hyggede sammen med - Ja, jeg synes sgu det blev en super hyggelig dag alligevel.
Når mit kræftforløb er overstået - er der lige nogle personer som jeg har noget at takke for og som jeg helt sikkert vil vise på en eller anden måde, hvor utrolig taknemmelig jeg er
over deres omsorg..