Så nu er det hele overstået og jeg skal ikke længer til OUH og have behandlinger. Nu gælder det om at komme til hægterne og blive mig selv igen... eller mig selv bliver jeg nok aldrig
igen.
Kræften har ændret mig en hel del, faktisk så meget at jeg ikke længere ved hvem Conni egentlig er og hvad Conni vil med hendes liv..
Det er noget jeg nu skal til at finde ud af... finde ud af, hvad der er vigtigt for mig og hvad det er som giver mig glæde her i livet. En ting står hel fast... den "søde" Conni er væk
for altid. Jeg gider ikke længere pleace og sige ja, nej og amen - nu bliver der sagt til og fra.
Jeg gider heller ikke længere tage mig af, hvad andre tænker, de kan sgu tænke hvad de vil, det er mit liv og det er mig der skal leve det.
Faktisk tror jeg at jeg har fået kræft af og undertrykke mine følelser og pleace andre og da jeg ABSOLUT ikke har lyst til at skulle gennemgå dette forløb igen, bliver jeg simpelthen
nødt til at ændre min måde at takle dette på.
Jeg har gennem forløbet lært andre kræftpatienter at kende og de har alle sagt at man finder ud af hvem man kan stole på og hvem der skal ud af ens liv... Her må jeg sige at det har
jeg IKKE oplevet, alle i min omgangskreds har været der for mig og jeg er dybt taknemmelig for jeres hjælp og støtte. Uden JER ved jeg simpelthen ikke hvordan dette forløb havde været.. og jo.. det havde været ganske forfærteligt.
Tænk at der var blomster fra min søster, mine forældre og min kusine og hendes mand, da jeg kom hjem i onsdags.. det er sgu da bare fantastisk, jeg fik helt bobler i maven af glæde,
over at de havde sendt blomster til mig. Tusind tak skal i have.
Der går nu 3 måneder før jeg skal til kontrol - det er fordi både strålerne og kemoen virker 3 måneder efter endt behandling.
Jeg vil derfor ikke slutte dagbogen her, men løbene skrive lidt for at fortælle hvordan det går.. smiler, men nu kan det jo kun gå fremad.
Til slut vil jeg sende en masse god energi og healene tanker til de to kvinder som jeg har lært at kende på denne tur. Jeg ønsker dem alt mulig held og lykke og håber virkelig for dem
at de kommer igennem med skinnet på næsen.